Turen går til Kina

En togtur præget af sand fra Gobiørkenen, i øjne, ører, næse, overalt...


Vi stoppede et par steder, hvor vi blev overfaldet af børn, der solgte kvarts, de havde fundet i ørkenen. Om aftenen kom vi til grænsen mellem Mongoliet og Kina.


Her skulle toget have skiftet hjul, da Rusland og Mongoliet har anderledes spor end resten af verden, for at undgå en invasion via. jernbanen i tilfælde af krig.


Det letteste ville jo være, hvis alle passagererne tog videre i et andet tog, men nej. I stedet for brugte vi 4 timer på at skifte alle togets hjul, ved at løfte vognene op (mens folk stadig var ombord på toget) og bytte hjulene ud. Sjovt, men tidskrævende.

Næste morgen vågnede vi til en smuk udsigt til bjerge, og fik endda et glimt af Den kinesiske mur.

Mongoliet

Mongoliet har været helt fantastisk.
Vi har overnattet to nætter i en Ger (et stort rundt nomadetelt af filt med en ovn i midten) i en nationalpark. Området var helt utroligt smukt, en grøn steppe omgivet af bjerge med fritgående heste, yakokser, geder og får. Over os fløj ørne og traner.

Vi var ud og ride på steppen i et par timer.
Den første aften fik vi lækkert gedekød, kartofler og gulerødder kogt i en mælkejunge med varme sten. Vi var omkring 20 turister den aften, så det var lidt af en fest. Jeg havde taget ballonner med til familiens børn, så de var helt overstadige.


Senere spillede vi kort, drak vodka og snakkede i vores ger.
Den næste dag tog de fleste videre, og det var et voldsomt regn- og stormvejr. Så vi var indendørs i vores ger det meste af dagen, hyggede og spillede kort med Beau (en skør amerikaner).


Vi var også en enkelt dag i Mongoliets hovedstad, Ulaan Baator - eller UB for de seje. Det bedste var, at en svensk pige havde taget min toilettaske med til vores hostel - helt fra Rusland...jubiii.
I UB tog vi på museum og så dinosaurskelletter fundet i Gobiørkenen. Og vi var også forbi Mongoliets største og vigtigste buddistiske tempel.
Næste morgen gik turen til Kina.

Vejen til Mongoliet

I vores togvogn var der udelukkende turister, og flere af dem havde vi mødt før.
Vi delte kupé med et sødt hollandsk par.
Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg havde glemt min toilettaske på et hostel i Irkutsk...krise! Fra grænsebyen ringede vi til dem, og fik dem til at give min toilettaske til de næste, der skulle til Mongoliet.

Ved Ruslands grænseovergang til Mongoliet ventede vi i 3 timer, før de hentede vores pas, og kiggede under alle sæder for at sikre sig, at vi ikke lige havde smuglet en russer med. Først efter yderligere 2 timer, kunne vi køre videre. På den mongolske side af grænsen var de lidt mere effektive, så det tog kun 4 timer...altså blev det til hele 9 timer ved grænsen i et steghedt tog!!!

Det må da kunne gøres mere effektivt, tænkte vi.

Irkutsk

Da vi ankom til Irkutsk, tog vi straks en bus til fiskerlandsbyen Listvyanka.
Her mødtes vi med vores guide, 2 tyskere og 2 englændere.
Derefter gik vi 18 km over bjerge, gennem birkeskov og langs med Bajkalsøen.
Det var helt vildt hårdt, for i nogle områder af skoven blev vi angrebet af myg og det gik stejlt opad.
Til frokost stoppede vi på en strand, hvor guiden tændte et bål og lavede nudelsuppe til os.
Først kl. 21.30 ankom vi til Bolsie Koty, en lille landsby man ellers kun kan sejle ud til, godt trætte med våde fødder.

I landsbyen var der mange smukke træhuse.
En aften var vi i Banya (russisk sauna), hvor vi slog hinanden med våde birkegrene...he he.

Vi tog tilbage til Irkutsk med flyvebåden.
I Irkutsk nåede vi på et frugt- og grøntmarked, så en meget smuk kirke og en hel masse flotte gamle træhuse.

Samme aften tog vi toget mod Mongoliet.

Livet i toget

Turen til Irkutsk var vores længste togtur - på 2,5 dage.
I Rusland er det sådan, at alle toge kører på Moskvatid...Så lige så snart vi trådte ind på stationen, var alle ure 2 timer bagefter tiden i Ekaterinborg. Og da vi steg af i Irkutsk, skulle uret stilles 5 timer frem - meget forvirrende!

Vi delte kupé med forskellige russere, der ikke talte engelsk.
Vi levede af nudler, riskiks og te fra togets samovar.

Vi kørte forbi søer, gennem birkeskov, landsbyer og marker.
I kupéen ved siden af var en gruppe tyske damer ved at lære russisk - og sang mange hyldestsange til Bajkalsøen.
Toget vuggede os i søvn flere gange om dagen - en meget behagelig rejseform.