En togtur på 7.865 km fra Moskva til Beijing med Den Transsibiriske Jernbane - gennem 5 tidszoner, over 2 kontinenter, gennem mange forskellige plantebælter og klimazoner.
Den Transsibiriske Jernbane blev bygget i 1891-1916. Den Transmongolske Jernbane var dog først færdig bygget i 1949.

På kortet ser du vores rute:
Sct. Petersborg (4-5 juli)
Moskva (6-7 juli)
Ekaterinborg (8-9 juli)
Irkutsk (12-14 juli)
Ulan Bator (16-19 juli)
Beijing (20-26 juli)
Sct.Petersborg (4,6 mio. indb.)
Vi starter turen i Sct. Petersborg - Ruslands vindue mod vesten.
Byen blev grundlagt af Peter Den Store i 1703 på et stort sumpområde ud mod Østersøen, lidt nord for Stockholm. Byen blev anlagt på 42 øer og har over 100 broer. Peter Den Store fik hjælp af bl.a. 40.000 svenske krigsfanger, hvoraf de fleste døde under byggeriet.
Sct. Petersborg fungerede i årene 1712-1918 som Ruslands hovedstad. Byen blev under Den Russiske Revolution omdøbt til Leningrad.
Sct. Petersborg er Ruslands næststørste by, en sofistikeret, livlig og kulturel storby. Sct. Petersborg beskrives som Ruslands svar på Paris - så det kan vi jo kun glæde os til...

Moskva (10,4 mio. indb.)
Efter to dag i Sct. Petersborg, flyver vi til Moskva.
Ruslands hovedstad Moskva har overlevet krige og revolutioner, og er nu for alvor ved at blive en moderne storby. Her er optimismen større end i resten af landet, bl.a. fordi arbejdsløsheden er væsentlig lavere. En by fuld af modsætninger, tiggere side om side med dyre biler og modebutikker.
Jeg glæder mig mest til at se Kreml, de smukke kirker og opleve livet i de gamle bydele. Vi har desværre kun en enkelt dag i Moskva, før vi starter den lange togrejse med Den Transsibiriske Jernbane.
Efter to dag i Sct. Petersborg, flyver vi til Moskva.
Ruslands hovedstad Moskva har overlevet krige og revolutioner, og er nu for alvor ved at blive en moderne storby. Her er optimismen større end i resten af landet, bl.a. fordi arbejdsløsheden er væsentlig lavere. En by fuld af modsætninger, tiggere side om side med dyre biler og modebutikker.
Jeg glæder mig mest til at se Kreml, de smukke kirker og opleve livet i de gamle bydele. Vi har desværre kun en enkelt dag i Moskva, før vi starter den lange togrejse med Den Transsibiriske Jernbane.

Ekaterinborg (1,3 mio. indb.)

+2 timer fra Moskva.
Efter et døgn ombord på toget ankommer vi til Ekaterinborg (tidligere Sverdlovsk) - på grænsen mellem Europa og Asien. Byen blev grundlagt i 1723, og er mest kendt for Bolsjevikkernes mord på zarfamilien Romanov.
Efter en god nats søvn har vi et hårdt program. Vi skal op i Uralbjergene på rafting, vandretur og udforskning af grotter.
Næste morgen skal vi med toget videre østpå allerede kl. 04.18.
Irkutsk (o,6 mio. indb.)
+5 timer fra Moskva.
Efter den længste togstrækning på vores rejse - mere end 2 døgn - ankommer vi til Irkutsk. Byen blev grundlagt i 1652, som en militær forpost, men blev først tættere befolket efter guldfund i 1800-tallet. Irkutsk var tidligere et eksilsted for zarens politiske fjender. Byen er stadig et vigtigt knudepunkt for handel mellem øst og vest.
Vi tager nærmest direkte med bussen til en lille Fiskerby, Listvyanka (2500 indb.), ved Bajkal søen.
Bajkal søen - Sibiriens perle - er verdens dybeste sø (1.637 m), med et overfladeareal der er større end Belgien. Søen indeholder ca. 23.000 kubik km vand, hvilket svarer til omkring 1/5 af jordens samlede vandmasser. Vandstanden stiger med 2 cm om året og vil med tiden blive til jordens 5 ocean...

Samme aften tager vi toget videre mod Mongoliet.
Ulan Bator (1 mio. indb.)
+5 timer fra Moskva.
Efter 1½ dag i toget ankommer vi til Mongoliets hovedstad, Ulan Bator.
Mongoliet er et lille land i forhold til Rusland, men det er hele 36 gange større end Danmark!
Vi tager nærmest direkte ud til Terelj National Park, hvor vi skal overnatte to nætter i en Ger (et traditionelt mongolsk nomadetelt). Her skal vi på vandreture og ride på kameler og heste.

Beijing (17,5 mio indb.)
+5 timer fra Moskva.
Efter endnu 1½ dag i toget ankommer vi til Kinas hovedstad, Beijing. Her har vi en hel uge til sightseeing, hvor vi også regner med at tage lidt udenfor byen.
Jeg glæder mig mest til at gå en tur på Den Kinesiske Mur, se Den Forbudte By, opleve det travle byliv, shoppe og spise god mad.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.